Stem Nej!

EUNår vi torsdag d.3 december skal stemme om ophævelse af Retsforbeholdet, så skal man huske at det netop er hele vort Retsforbehold vi stemmer om. Så når tilhængerne af at vi skal droppe Retsforbeholdet hellere vil tale om politisamarbejde og kampen imod pædofili, så er det fordi de ved, at hvis de ikke forsøger at skjule hvad afstemningen i virkeligheden drejer sig om, har de ikke en jordisk chance for at vinde afstemningen.

Al tale om Europol er blot et forsøg på at tale uden om. Det som det i virkeligheden drejer sig om, er at grundlovens krav til afgivelse af dansk suverænitet i henhold til rets forbeholdet sættes ud af kraft og at folketinget fremover med almindeligt flertal kan gennemføre suverænitetsafgivelse uden at sende spørgsmålet til folkeafstemning.

Lykkes det for tilhængerne at gøre afstemningen til et spørgsmål om Europol så vinder de og demokratiet taber. Men hvis demokratiet vinder, finder man selvfølgelig en løsning på hvordan Danmark fortsat kan samarbejde med de andre Europæiske lande i Europol, der er jo ingen der er interesseret i at Danmark ikke er med i internationalt politiarbejde.

Anders Silberbauer

Næstformand for

Fremskridtspartiet